Pyyy det blev et langt skriv!! Men det er ren terapi at dele og mega givende at genfortælle for mig selv!!
Mine intentioner med rejsen D. 15/1-22
- Slippe traumer
- Fri i bevægelse
- Prioritere rigtigt
*HENTE MIN SJÆL HJEM*
Den Ayahuasca er kraftfuld!! Det kunne jeg allerede mærke da jeg smagte !
Da Daniel begyndte at synge icaros sangene startede rejsen mildt, rytmerne ramte forskellige dele i krop og sind. Musikken trængte ind igennem huden og vækkede min ellers sovende krop, sovende som i når der ikke kan dannes kontakt mellem krop og sind. Lå længe og da det tydede på at der ikke skete meget mere sagde jeg som flere andre ja tak til et glas mere. Men lige i det samme jeg tog fat om glasset rullede der en energi igennem min krop! Satte det på gulvet ved min side og vidste at Aya havde talt.
Jeg lagde mig ned og fik det mildest talt FANTASTISK, jeg havde det som var jeg pakket ind i en sky, båret af ægte kærlighed og omfavnet af den reneste omsorg hver en celle i min krop var i ekstase.
De smukkeste billeder viste sig, lianerne voksede op, snoede sig og de viste skikkelser af fredfyldte kvinder, som igen blev til lianer. To af lianerne voksede og snoede sig højt op i himlen forsvandt bag skyernes tåge så jeg ikke længere kunne følge deres formering.
Alt var som paradis! Duftene som ikke duftede som noget der før havde strejfet min næse…lydene af det roligste vandløb, fugle fløjt, planter der voksede både over og under jorden.. smukke syn af mønstre, farver og følelser alt i lige de mængder der harmoniserede på smukkeste vis.
Et efter et dukker der øjne op der alle ser på mig, de viser sig overalt, en masse feminine hænder invitere mig tættede med blide dragende bevægelse som himmelstrøg. Jeg er ikke i tvivl.. ånderne ser mig og de har set og observeret mig længe, og nu inviteres jeg ind i deres rige.
– “Vi har været med dig længe, vi ser dig og har altid set dig, du har klaret livets prøvelser flot og du har ikke ladet livet knække dit hjerte. alt det onde du har set og mærket har du formået ikke at gøre til dit, vi har en plads til dig som du er klar til at indtage”
En stor hånd kommer oppe fra og peger direkte ned i ansigtet på mig. Det gav et sus igennem kroppen, jeg vidste det havde en vigtig betydning.
Så kom der bølger igennem kroppen, de bølger hvor man ikke er i tvivl om det er tunge energier der er ved at slippe.. de kom og gik, mens alt det smukke fortsatte mellem bølgerne. til sidst var det en tung strøm der overtog krop og sind, det føltes som en forgiftning og jeg vidste at det var spørgsmål om tid før det var klar til at slippe. Jeg fik givet slip og det forlod kroppen i en opkast også var krop og sind igen i harmoni.
Så skete det særlige.. En intens dialog startede mellem Grandmother Aya og mig, hun viste sig nu for mig og gjorde det klart for mig at det var hende der havde inviteret mig ind med de dragende vinkende hænder, hun ville mig noget og jeg mærkede hurtigt hun prøvede at vække min indre kriger, hun tirrede mig enormt meget og i sådan et omfang at jeg ikke var i tvivl om at hun udfordrede mig.. hun testede mig for hun ville vide om jeg var klar!
Hun havde vækket en ild i mig en indre ild som brændte i brystet. Jeg havde aldrig været så klar, klar til at kæmpe en kamp for mig selv, en kamp jeg kun kunne vinde fordi jeg ikke ejede frygt. – “ jeg flår dig hvis det bliver nødvendigt, hvis du udfordre mig, skal du få kamp. Bare kom an!! Jeg skal vise dig hvad og hvem jeg… jeg skal vise dig at jeg kæmper og jeg kæmper for at vinde.” I mens jeg siger disse ting til Mother Aya holde jeg en intens kontakt, jeg viser respekt men ikke den mindste smule frygt! Og mest af alt viser jeg mig selv respekt, for er der nogle der udfordre mig så kæmper jeg hvis nødvendigt lige meget hvem og hvornår! Jeg følte mig stærkere end nogle sinde før… dog tænker jeg : er det nu også smart at udfordre Mother Aya?? Svaret var JA for jeg kæmper for mig selv lige meget hvem der står overfor mig, ingen er mere værd end mig og jeg er ikke mere værd en andre! Og ingen skal undervurdere mig igen!!
Jeg sætter mig op og mærker at jeg er et stort kattedyr, jeg viser tænder, hvæser og ligger vægten i forpoterne(armene) mærker hvordan jeg har kræfter til at flå mit bytte midt over i et bid. Jeg ser mig selv som en Jaguar. (Mother Aya viser mig her at hun kender mine kræfter og netop derfor udfordre hun mig, for hun vil have at jeg også selv bliver bekendt med hvor mange kræfter jeg har)
Det blev hurtigt tydeligt for mig at hun ville have mig til at kæmpe igennem musikken. (Hun ville sætte mig fri i bevægelse som var et af mine intentioner med ceremonien.) Jeg kæmpede men min krop kæmpede i mod. I årevis har jeg været fange i min egen krop, voldtægten for 20 år siden gjorde at jeg ikke ville være sammen med min krop og har flygtet fra den lige siden. Nu prøvede hun ihærdigt at få mig til at få krop og sjæl til at forenes.. længe, meget længe ville jeg have min krop til at danse som min sjæl dansede. Jeg ville danse, lade musikken og følelserne komme til udtryk igennem mine bevægelser. Men jeg var ikke i stand til at give slip og sætte min krop fri.
Min sjæl dansede så smukt, jeg kunne se mig selv i fortryllende bevægelser der var i stand til at formidle musikkens historie ud til andre og vidste at hvis jeg gav slip ville jeg være betagende for dem som måtte se mig. Alt i min krop kæmpede i mod , hun viste mig klart – Min krop er mit fængsel!!
Hårdt at indse men så sandt!!
Da hun ved jeg har fået belyst at det nu er op til mig at forene min krop med min sjæl rykker hun videre og forsøger at få mig til at se hvad jeg mere har forsøgt at flygte fra… mine evner til at se og mærke andre kommer nu op i lyset. Jeg mærker alle de andre også Daniel. Og ser deres indre frustration, kampe, mørke og deres indre sorg. Jeg mærker tydelig at hun vil have mig til at hjælpe nogle af de andre med at give slip og guide dem i hendes retning. Men jeg er stadig låst! Jeg får mange gange følelsen af at jeg kan bidrage med noget til ceremonien og at jeg skal gå op og støtte op om Daniels energier og på den måde forstærke medicinens kræfter. Mine tanker – hvem tror du, du er..
Jo mere jeg mærker og ikke handler på jo mere intenst prøver hun at vise mig hvad det er jeg gør, og altid har gjort. Nemlig fået en masse tegn, beskeder og sansede en masse som jeg ikke stoler på.. altså jeg stoler ikke på min egen intuition og derfor kommer jeg ofte ud for at stå i lort til halsen. – den værste man kan svigte er sig selv. Igen viser hun mig jeg ikke er fri. Snarere fængslet i min fysiske krop.
Så mig selv være med til at facilitere rejser (var Daniels hjælper).
Daniel tænder tobakken og alt i mig vil ryge tobakken, men igen kommer stemmen – hvem tror du, du er!
Min krop er låst og holder mig på min madres.. altså lytter igen ikke til mit indre eller til hvad Aya fortæller mig.
Dagen inden jeg skulle rejse fik jeg allerede en følelse af at der ville være brug for min hjælp (jeg skulle alliere mig med Daniel) maskulin og feminin energi ville arbejde sammen. Igen – hvem fanden tror du, du er!
Jeg havde intention om at hente min sjæl hjem, men fandt ud af at den del af sjælen jeg troede jeg manglede, er den del der har reddet mig og holdt fast i det fine inde i mig// Den del vil ikke tilbage endnu – den vil ikke ind i mit fængsel.
Flere gange mærker og ser jeg energierne i rummet, rummet er helt mørkt men ser alt meget tydeligt for mig. Daniel ændre skikkelse et par gange og på et tidspunk bliver han også til en stor lysebrun ørn. Han står med vingerne strakt højt, han kaster op i en lige nedadgående linje. En stemme sagde – ørnen kaster op! Som var det vigtigt og betydningsfuldt. (Som han var fyldt til renden og havde brug for at give slip på noget).
Det lyder helt vanvittigt men da medicinens kræfter begynder at aftage kan jeg ikke acceptere at “det bare var det”!
Det var jo en helt fantastisk og smuk oplevelse.. det kan ikke passe. Det er som om jeg føler mig snydt!
-når jeg skriver det her forstår jeg endnu mere hvorfor Mother Aya gav mig den tur der her kom!.
Vil så også sige hun lokkede mig og testede mig, hun vidste jeg ikke havde evnen til at stoppe mens legen var god.
Rejse nummer 2 !!
Drak det andet glas, og meget hurtigt mærkede jeg at det her ville bide mig i røven!! Fuck jeg vidst jeg havde rodet mig ud i noget rigtig hardcore shit!! Ingen vej tilbage selv om jeg tiggede og bedte til det måtte holde op.!!
Vi snakker om mit livs største prøvelse! Hvis i kendte min livshistorie ville i vide at så var det her som et levende helvede..
Jeg ville rejse mig, men min krop kunne ikke bevæge sig, jeg var mildest talt rædselsslagen og kæmpede som aldrig før. Kæmpede for at holde fast i min psyke og for at holde min krop i live. Det var uudholdeligt min krop og min psyke hang i en meget tynd tråd som jeg kæmpede for at holde fast i mens den flere gange var ved at smutte ud af hænderne på mig. Jeg følte jeg var forgiftet og det var både krop og sind! Jeg var i et vågent mareridt af mørkeste karakter. Var bange for jeg ikke skulle komme hjem igen. Jeg svævede side om side med døden, Jeg så den direkte i øjnene.
Jeg fortrød min utaknemmelighed, min grænseløse søgen efter mere, min manglende evne til at stoppe i tide. Men jeg vidste også at jeg selv havde bedt om det her, intet var jo nok! Fik lært en meget vigtig lektie!! Her lå jeg afkræftet, bange, og lammet, alt jeg ville var bare at slappe af, min krop var træt og jeg anede ikke hvor længe det her ville stå på. Det krævede mange kræfter at kæmpe mod de mægtige kræfter og havde ikke engang kræfter til at rejse mig op. Der var ingen pauser der var bare fuld smæk på dystre tanker, det føltes som en vampyr der sugede alt liv og lys ud af mig.
Jeg fatter det nu!! Råbte jeg højt inde i mit hoved.. men det fortsatte! Det eneste jeg kunne gøre var at kæmpe! Og følelsen af at jeg kæmpede for mit liv gav mig styrke til at kæmpe så længe som det var nødvendigt!! Pludselig hørte jeg lyde fra hospitalets maskiner.. BANG!! jeg var tilbage til 17 års alderen,, jeg har prøvet det her før slog det mig..
da jeg var 17 blev livet for meget, jeg forgiftede min krop med en masse piller og alkohol. Mens jeg lå den nat og kæmpede på hospitalet havde jeg det præcis sådan her,.
Og BANG!! Tilbage til en aften i starten af 20’ere hele mit liv blev revet væk under mig, vågnede om morgenen og havde hus, læreplads kæreste og en lille søn. Samme aften måtte jeg flytte alene ud på en mark i en campingvogn. Jeg gik i chok og psyken var under massivt pres..
Nåå men jeg klarede kampene og det viste Aya mig, hun viste mig jeg var pisse hamrende stærk og at det var på tide at se min styrke!
Hun lærte mig også at jeg skal være i stand til at stoppe i tide, ellers vil jeg fortsat komme i problemer!
Det blev til et langt skriv som alligevel kun lige opridser højdepunkterne fra mit møde med Daniels medicin!
Anonym.