Først og fremmest vil jeg bare sige “WOW! Sikke en vild, interessant og syret oplevelse”. Det var min første rejse nogensinde, hvad angår hallucinerende medicin.
Vi blev alle budt hjerteligt velkommen. Jeg kunne straks mærke en stærk kærlighed i rummet, så jeg var ikke i tvivl om, at jeg sagtens kunne være mig selv.
Nå, men stille og roligt, da vi var kommet godt på plads, så startede ceremonien og jeg var hundespændt på det hele. Allerede fra starten mærkede jeg Daniels professionelle tilgang til ceremonien, så det var virkelig som at være i trygge hænder.
Vi drak vores ayahuasca drik og det tog selvfølgelig den tid, som det tog for medicinen at træde i kraft. Undervejs var Daniel flere gange henne hos hver og en af os for at høre om, hvordan vi havde det og om medicinen havde gjort sit indtog. Det var virkelig dejligt, at jeg kunne mærke, at vi/jeg blev set til, især når det er min første gang.
De fleste af os fik et halv glas mere inklusiv mig. Og jeg vil sige, at efter det glas, så gik der ikke længe før, at Aya tog sit indtog i mig. Det var som at blinke med øjnene. WOW. Min oplevelse med ceremonien siges, at måtte være den hårdeste blandt dem, som jeg var til ceremoni med og hold nu fast, jeg må indrømme, at den trak tænder ud. Og jeg tror godt, at Daniel kan konfirmere, at det var en sindsyg hård tur for mig. Fra det slog “klik” eller hvad jeg nu skal kalde det, så lige fra det sekund, hvor jeg kaldte på Daniel, fordi oplevelsen var så hård og intens hos mig, at jeg var tæt på at give op – hvad der skal menes med det, har jeg svært ved at fortælle. Men Daniel var hos mig konstant uafbrudt i de timer ind til, at Aya havde lært mig, det hun skulle. Mens jeg svedte og tissede samt sked i bukserne, så veg Daniel ikke fra mig. Jeg må ærligt indrømme, at jeg var ekstremt bange, men i og for sig, at Daniel beroligede mig og gjorde alt, kan være det var det, der gjorde, at mit system ikke slukkede. Hvis det vel og mærke kan det. For det føltes som om, at hvis jeg sagde “nu”, så ville hele mit system lukke ned og jeg ville være et tomt hylster. Men hold nu fast, jeg tror aldrig, at jeg har følt mig i mere trygge hænder end hos Daniel. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal beskrive det, men han var der virkelig for mig, som forældre for deres børn. Der var ubetinget kærlighed i form af, at han var der for mig samtidig med, at han også tjekkede til andre, som hyggede sig med Aya.
Altså i forhold til, hvor dygtig Daniel var til at give de bedste rammer og bare være der for alle og én, så må jeg sige, at min første gang, var en oplevelse som både skræmte mig fra vid og sans samtidig med, at Aya har lært mig så vanvittig meget, så jeg på en eller anden måde overvejer en ny ceremoni, fordi det var så spændende, skræmmende og fordi Daniel var så god til sit job og være der for deltagerne. Men oplevelsen sidder stadig i kroppen, så jeg er lidt nervøs for, hvis jeg skulle gøre det igen, for med hånden på hjertet, så forstår virkelig, hvad der menes med, at man får ikke, hvad man ønsker, men hvad man har brug for. SÅ hvad jeg har brug for næste gang, hvis jeg skulle gøre det igen? Tør jeg tænke tanken? Puha… for nu tænker jeg bare, at jeg lever med det, som Aya har givet mig, for der er meget at arbejde med. Mange gemte smukke ting og gaver. Jeg kan nævne, at hun har givet mig vildt meget mere grounding end, jeg havde før. Hun har givet mig et nyt perspektiv på, hvordan kan kan give mig selv mere ubetinget kærlighed samt give andre ubetinget kærlighed og ja, næste kærlighed. Hun har også vist mig, hvilken POWER jeg besidder med den rejse, som hun gav mig. Ja, og det med, at livet kan smutte fra dig på blot med en tanke, altså det følte jeg. Så det handler også om, at jeg skal være meget mere taknemmelig for, det jeg allerede har, hvilket jeg også praktiserer allerede, men nok i større grad. Hun har givet mig en indre ro fra, at jeg ikke skal skynde mig med alt muligt for at komme fremad, men at smukke ting tager tid og hun giver mig tid til at fordybe mig i at skabe smukke ting. Jeg tror også Daniel har en finger i det her, for den måde han generelt er på, groundet, rolig og besidder masser af kærlighed, tror jeg, også har noget at sige, i forhold til, at jeg under oplevelsen og efterfølgende har mærket det. For en lille hemmelighed.. jeg har haft svært ved at stole på folk, fordi at mange har røvrendt mig så meget. Så det at stole på Daniel passede på mig under ceremonien har givet mig så meget og hjulpet mig videre.
Jeg er evigt taknemmelig for det Daniel og selve Aya har givet mig. I har begge været med til at give mig et smukkere syn på livet og at livet ønsker mig kun det bedste. Hvis jeg tager min andre briller på, som jeg har fået, så er alt smukt og dejligt – alt er harmonisk og idyllisk samt at jeg skal huske at leve i nuet.
Med de ord vil jeg sige tak for, at jeg måtte skrive min oplevelse og igen tak for den vildeste tur. Som en rutsjebane, der er længere end noget andre og har vildere sus end andet.
Anonym.