Hvad er en brujo/ black witch.
Brujería er et meget udbredt fænomen i shamanismen i Amazonas.
Jeg må erkende, at jeg er blevet overrasket over, at denne form for mørk praksis også eksisterer her i Danmark. Men måske burde det ikke komme som en overraskelse – mennesket rummer både lys og skygge, og når penge og misundelse får overtaget, kan selv de mest meningsfulde praksisser forvrænges.
Tidligere troede jeg, at den største risiko i dette arbejde lå hos dem, der tilbyder medicin uden tilstrækkelig træning eller disciplin. I dag ser jeg, at den største fare ofte findes hos dem, der – trods træning – anvender deres viden og evner til at skade snarere end at hele.
Efter min opfattelse kræver det mindst 15 års dedikeret praksis for en vesterlænding, der ikke bor i junglen, før man med rette kan bære titlen Maestro.
Der findes enkelte personer i Danmark, som er blevet trænet i Amazonas og har videreført disse praksisser. Nogle af dem anvender deres viden på måder, der kan have alvorlige konsekvenser for andre – det har jeg selv oplevet, både direkte og via klienter.
Det er dybt bekymrende, men jeg finder trøst i, at dem, der bevæger sig væk fra den rene intention, sjældent når til praksissens dybere sandhed. Det er sørgeligt, for jeg tror, mange af dem startede med gode intentioner, men blev fanget af de fristelser, dette arbejde kan medføre.
Når man bevidst vælger den mørke vej, kan man ikke vende om. De valg, man træffer, bærer deres egne konsekvenser.
Jeg finder dog styrke i min egen linje og i min mester, som bærer titlen Placa de Bereno – et ansvar og en ære, jeg vil bære med mig og bekæmpe dette mørke med.
En krig jeg ubevidst har været en del af siden 2022 men først nu kan se med klare øjne.
De modarbejder os der gerne vil hjælpe folk som jeg ved der også er en del af derude i Danmark. Folk der gerne vil hjælpe og blive dygtige i dette felt.
Don Guido sagde det meget simpelt. De går ikke væk, tværtimod vil sjakalerne komme endnu hårdere jo længere du dykker ned i the sacred science.
Ayahuasqueroens vej
Vejen til at blive ayahuasquero begynder med en beslutning om at træde ind i læringens og selvdisciplinens rum. Det første skridt er afholdenhed fra mad og sex – ikke som en straf, men som en måde at rense kroppen og åbne sanserne på. Samtidig begynder man at arbejde med planterne, ofte i ensomhed i junglen, hvor stilheden og naturen giver mulighed for dyb kontakt med plantens ånd.
Under denne periode lærer man plantelære – at forstå plantens væsen, hvordan den virker i kroppen og hvordan den taler gennem drømme, intuition og visdom. Man træner også i shamanistiske teknikker, f.eks. sang (ícaros), energiarbejde og renselse, og man begynder at drikke ayahuasca i ceremoniel kontekst som et led i oplæringen.
På et tidspunkt modtager man dartpile (tsentsak) og phlegma (slim) – subtile eller fysiske manifestationer af shamanistisk kraft. Det er her, rejsen for alvor begynder at teste én. Man må nu lære at kontrollere dartene, for de kan både bruges til at helbrede og til at skade. Samtidig skal man fortsætte sin afholdenhed fra mad og sex, fordi fristelser og begær nemt kan forstyrre forbindelsen til ånderne og forpurre ens intention.
Hvis man formår at bevare sin disciplin og ikke bruger dartene til skade, begynder man at udvikle helbredende evner. Herfra åbner der sig tre mulige roller:
– Man kan blive banco – en erfaren, rodfæstet shaman, som bærer dyb visdom og autoritet.
– Man kan blive transcorpóreo – én der arbejder som kanal for åndevæsener, der healer gennem én.
– Man kan blive ayahuasquero – én der arbejder med ayahuasca som sin primære medicin, i ceremonier og i kontakt med plantens ånd.
Men hvis man ikke formår at udvise selvkontrol, hvis man giver efter for begæret, vreden, misundelsen eller egoet – så bevæger man sig i en anden retning. Her risikerer man at blive en brujo – én der bruger kraften destruktivt, bevidst eller ubevidst, og som skaber sygdom og forvirring frem for heling.
Ayahuasqueroens vej handler ikke kun om viden og evner. Det er først og fremmest en etisk og spirituel vej. Det er en rejse, hvor man hele tiden må vende tilbage til spørgsmålet: Bruger jeg denne kraft med kærlighed og respekt – eller med frygt og kontrol? Det er valget mellem kontrol og begær, mellem healing og skade, der i sidste ende afgør, hvilken slags shaman man bliver. Det var først i starten af 2025 jeg fik lov til at se hvilke veje man kan tage af den her sti. Jeg blev for første gang budt velkommen i shamanens rige. ( Utopia som de kaldte det) Det har taget mig syv år at få den indsigt.