Dagen derpå, den vildste rutsjetur 21. april 2021
Reflektion. Her mere end en måned efter, kigger jeg I mine noter. Oplevelsen med ayahuasca har forandret mig. Det var en vild oplevelse, som for mit vedkommende var en eksplotion af sanser og en ud af kroppen oplevelser. Jeg skal være ærlig at sige, jeg ikke havde forberedt mig på hvad ayahuasca reelt kan indebære. Nu ved jeg hvorfor det kaldes sjæleplanten. Jeg havde aftalt med Daniel at jeg skulle sætte en intention om hvad jeg gerne ville. Jeg havde et ønske om at blive mere spirituel og man kan rolig sige det fik jeg, men planten har jo metode frihed og jeg var slet ikke forberedet på det som skete og hvor kraftfuld det var. Det her er mine noter fra dagen efter, som jeg nu deler. Jeg har også lavet et lille efterskrift.
Min beskrivelse kan på ingen måder reelt rumme det jeg oplevede, da mine ord ikke er fyldestgørende, for det var en helt utrolige oplevelse, men jeg prøver nu alligevel.
Indføringen er kort og jeg tænkte det var sjovt der ikke blev sagt mere, men jeg skal love for det ikke var nødvendigt, alt kom til mig de følgende timer. Der er ikke noget som er normalt fik vi at vide, men ofte tager en tur ca 4 timer, men der er forskelligt.
Jeg drikker min aya te, som en af de første, jeg kendte smagen da jeg ´valgte at tage nogle mikrodoser for at lære planten at kende, det var jeg faktisk glad for. Jeg sidder først og betragter de andre i lokalet og der går ikke langtid, så kan jeg mærke planten. Jeg ligger mig på min madras og har et tæppe og en pude med.
Langsomt tager farverne og formerne til, expandere i alle retninger det går stærkere og stærke, jeg suges ind i vælg af lys, mere intense farver. Lyden forvrænges det hele går i slowmotion, som at tiden ændres. Flere lyde som opleves meget intens, jeg kan næsten ikke holde det ud og lyder irriterer mig, det suser/ringer intens for ørene sharman -dans lyder mere og mere intens.
Lyde fra de andre går i slowmotion og bliver forvrænget, der er rytmiske lyde, som guider mig mod et lys. Mens jeg blever suget ind i et vælg af farver og rummet omkring mig forsvinder.
Mine hænder energi får igennem hinanden, som min kobling til mit fysiske jeg forsvinder, jeg forsøger at bevæge mine hænder, men det virker som om den fysiske form forsvinder, det virker til jeg er energi og der ikke er en fysisk krop, men jeg er stadigvæk mig selv.
Som noget af det første møder jeg en form for energi/lys som jeg straks forbinder med min far, som døde for 7 år siden. Der udveksler ikke meget energi, men ”noget” i vores forhold falder på plads i vores og jeg er taknemmelig. Jeg registrere endnu en energi, som jeg identificere som den lille, får at vide alt er godt og det skulle jeg vide, jeg føler en kærlighed og er taknemmelig.
Flere pulser af farver, former, opløsning, opstig, messen ommm lyd – omm lyd, ro intensitet skifter og jeg oplever min krop smelte og kommer ud af kroppen, det kan ikke beskrives med ord, det er fantastisk også det er også skræmmende, men jeg føler ingen angst.
Jeg begynder at kaste op, noget jeg altid har hadet, men her opleves mine opkast, som en form for renselse – der sker noget med mine hænder – jeg er healer og kan noget med hænderne?
Jeg oplever en langhalset fugl jeg ikke kender, der er røgelse i lokalet men mærke aya, og høre en insisterende messen om vil have jeg skal dø dø dø dø, det føles som det bliver ved og ved jeg må overgive mig, jeg er ikke bange, der er noget ro, guddommeligt, jeg slipper der er ikke noget valg, det er nu jeg skal dø dø dø dø dø.
Jeg bliver minimeret, tankeropløses, sindet forsvinder bid for bid… omm- høre en omm lyd, dødsmessen er væk.
guddommelig -lys – jeg trækker sporatisk vejret – jeg opservere mig selv – er reduceret til stort set kun åndedræt. Åndedrattet stopper og jeg observere mig selv som værende død. Jeg forvandles op op op forsvinder. Jg ser Shamanen og han guider mig hen til en anden fulg, som jeg tror er en fønixfugl jeg har selv vinger og vi flyver ind i røgen og lyset, som stråler i alle farver
Jeg flyver 2 gange rundt i juglen, syntes det er fantastisk, min sjæl er helt frigjort og jeg er stadigvæk mig selvom jeg oplever jeg nu er død.
Jeg står foran et valg, vil jeg fortsætte kan jeg vælge om jeg skal fortsætte efter livet, hvad jeg oplever som noget guddommeligt eller om jeg skal tilbage i kroppen. Jeg reflektere og tanken om mine børn og min kone virker som et ankre og jeg skal naturligvis tilbage.
Jeg bliver meget meget tung og kan næsten ikke bevæge mig, får et blackout.. og vågner op, men min krop er delvis opløst i timer skiftes vis opløst og kvalme og opkast føles som en meditation –
Kan næste ikke mere, det er gået mange timer og laver flydende bevægelser, jeg holdes stadigvæk af aya, som ikke rigtig vil slippe sit tag, det er som min krop genopbygges, men det er impulser hvor sjælen skal genfinde sig i min krop.
Opfølgning, jeg gik i flere dage og undrede mig over jeg så min mindste dreng sammen med min far, for jeg fornemmede en energi, som kommunikerede med mig som den lille. Men hvorfor ham og ikke nogle andre, hvad skulle der være mellem min yngste på 5 og mig?. Nogle dage efter kom det til mig, min kone og jeg fik sent i graviditeten at vide, at vores barn ikke ville overleve. Vores barn så jeg aldrig levende, men havde kun
mærket hende i min kones mave, når jeg satte hånden på, var vores lille baby der promte. Det var desværre den eneste kontakt jeg oplevede, min sorg og afsavn var stor. Men pludselig forstod jeg sammenhængen: vi kaldte hende nemlig Benjamin Noa. Jeg forstod det var hende, som identicerede mig som hendes far og at hun elskede mig og alt er godt. I sig selv noget som giver mig tåre i øjnene i dag. Vi er energitisk knyttet
sammen og ikke kun hendes mig, men også med mig. Det er 19 år siden og jeg trode jeg havde bearbejdet disse følelser, men efterfølgende gav det fantastisk mening og jeg er dybt taknemmelig for at have haft dette øjeblik med min datter, som jeg nu ved jeg kommer til at møde i en anden energiform.
Jeg er total afslappet over det vi står overfor, jeg havde i periode op til min oplevelse ikke sovet meget, grundet bekymringer for fremtiden. Jeg var bange for at miste min familie. Angsten er væk, for jeg ser nu døden som en genfødsel hvor ens ånd sættes fri, efter at have været i symbiose med det som er mig. Den erkendelse har givet mig en ro, som jeg nyder og ikke kendt til før nu. Jeg vidste ikke jeg manglede denne ro. Jeg oplever også jeg kan heale med en ny energi, som åbenbart er kraftfuld og det var hvad jeg opfatter som en gave, hvorfor jeg skulle have den ved jeg ikke, men det må tiden vise.
Carsten.