Det vil være en umulig opgave, at beskrive alt det som foregår under en AYA ceremoni, men jeg har gjort et forsøg på at indkapsle nogle essentielle elementer og få det inddelt i så meget struktur som muligt, det er forsøgt i den følgende inddeling i forberedelse, ceremoni og efterbehandling.
Forberedelse
Min forberedelse startede da jeg for alvor følte, at jeg skulle forsøge prøve noget ”anderledes”. Jeg havde hørt fra en bekendt, der havde været på en retræte i udlandet, at dette skulle være en både anderledes og yderst effektiv terapiform, der i hans ord ville ”sende en til månen og tilbage”.
Jeg satte mig for at finde ud af mere og fandt efter en tur på reddit, et online forum hvor man kan finde nærmest alt, en sektion omhandlende ”Ayahuasca”. Jeg fandt hurtigt ud af, at folks oplevelser og erfaringer spænder enormt bredt, og derfor søgte jeg noget litteratur på området, der kunne fortælle mig mere. Jeg havde ingen interesse i ”bare at trippe ude i en lade” og var derfor opsat på at finde noget mere konkret. Jeg faldt over bøgerne ”The Cosmic Serpent” af J. Narby og “The antipodes of the mind charting the phenomenology of the ayahuasca experience” af Benny Shanon. Særligt førstnævnte blæste mig bagover (og var faktisk ganske kort og let læselig) Mens jeg var i gang med 2. bog kontaktede jeg Daniel og havde en indledende snak, hvor jeg fik afløb på alle mine spørgsmål, undren og bange anelser. Det mest essentielle han rådede mig til, var at tilbringe tid i naturen og meditere over min intention med at ”rejse” som han kaldte det. Det brugte jeg mange dage på at komme nærmere og det var om muligt, det vigtigste jeg gjorde mig af forberedelse – at sætte helt klart på en sætning hvad det var jeg ville.
Derudover sendte han mig en kostvejledning, som jeg fandt man skulle vænne sig til, men jeg var utroligt glad for at jeg valgte at følge den, så godt som jeg overhovedet kunne. Mit indtryk var at særligt de 3 dage op til er vigtige, da det stadig sidder i kroppen under ceremonien – derudover fastede jeg det meste af dagen op til og drak kun en smule vand nogle timer inden.
Ceremoni
Da jeg ankom havde jeg i dagene op til forsøgt at stilne mit sind gennem meditation, for mentalt at klargøre mig til hvad end der måtte komme.
Jeg havde læst at man vender ”vrangen ud på sig selv” og får lov til at stille spørgsmål om en selv, man gerne vil have svar på. Jeg blev ved at minde mig selv om, at hvad end der kommer vil komme. At der ikke var nogle ting, der var gode eller onde, men at alt var læring. Hvis der var noget jeg var usikker eller forvirret omkring måtte jeg spørge ”Hvad betyder dette?” og ”hvorfor skal jeg se dette?”
Efter en lang og beroligende snak med Daniel gjorde han tegn til, at ceremonien skulle begynde. Jeg modtog en kop, tømte den og satte mig ned og slappede af. Jeg forsøgte hele tiden at centrere mine tanker om min intention.
Den første 20-25 min skete der ikke noget. Der var helt mørkt i lokalet og jeg havde lukkede øjne. Jeg nåede at tænke om der overhovedet ville ske noget, men da jeg forsøgte at løfte mine arme, var de tunge og jeg følte mig omtåget. Jeg kiggede omkring i det mørke lokale og pludselig så jeg forskellige mønstre sive ned fra loftet og fremstå på væggene. Det var ligesom om at rummet i små ryk åbnede sig omkring mig og en masse lyde præsenterede sig. Det føltes som at sidde i junglen og nattens dyr, lyde og sansning kommer tættere på. Der var bladeformede mønstre og slangerygge, der begyndte at vise sig og man fornemmede at
var noget bag den verden vi ser. At vores verden var et ”fabric” af noget andet, der kom til syne i takt med at billedet krakelerede og viste hvad der gemte sig indenunder.
Da icaros-sangene begyndte var jeg først skræmt en smule. Min kristne opvækst havde aldrig hørt sådan noget før og jeg var skræmt over, hvad der blev lokket til. Dog mærkede jeg, at sangene ikke kun faciliterede den setting vi var i, den skabte også rum og beskyttede mod hvad der ikke var velkomment, det som gemte sig i skyggerne. I krogene og væk fra skæret fra lyset var der noget, der gruede og kriblede og kradsede, det var som om, at det ville have en plads ved bordet også. Men sangene holdte det på afstand.
Jeg følte at omgivelserne ændrede sig og vi befandt os sammen i junglen, og foran bålet sad Daniel og trommede med sine tørrede blade og hans sang holdt krybdyr og nattens mørke væk, så jeg kunne være i fred og koncentrere mig om det jeg var i. Jeg så i glimt, hvordan dette var gjort i tusindvis af år, hvordan der rundt om bålet lå junglens folk og var på ”rejse” mens en mand gik omkring og holdte mørket på afstand med sin sang. Jeg lå ned på dette tidspunkt og så en række af flashende billeder for mit indre blik, der fortsatte i hvad der virkede som timevis. De var levende og rummede utrolig indsigt.
Jeg oplevede pludselig en frygt, for om jeg overhovedet ville vågne igen – Jeg så først at jeg lå i en hospitalsseng, omgivet af slanger og rør, der stak ud af mig. Jeg frygtede at ”rejsen” ville gå galt, og jeg ville ende som en grøntsag. Jeg frygtede at jeg var blevet narret og spurgte, er det virkeligt sådan det skal være? Var det hele bare lidelse? Finder jeg heller ikke andet her hos dig? Jeg følte stor frustration i kroppen og var sur, / skuffet over at mine bange anelser blev bekræftet. Jeg mærkede at min krop sitrede og jeg kæmpede imod hvad der virkede i mig. Jeg indså at jeg skulle slippe kontrollen, så jeg slappede af i kroppen og sagde at alt hvad der kom, måtte komme – det var hverken godt eller ondt – hvad er det jeg skal lære. Og da blev jeg ramt af noget helt andet.
Jeg mærkede hvordan energi strømmede gennem min krop og op mod mit hoved, og fik billederne til at blive klarere. Jeg forstod, at det er hvad medicinen gør og hvordan den fungerer i kroppen. Hvordan den arbejder i maven – fra mavesækken ned i tarmene. Den blander sig med alt den kan komme i nærheden af og går fra tarmene i blodet og fragtes rundt i kroppen – mod hovedet – der gør at virkningen intensiveres.
Min intention havde været at finde hende de kalder moder AYA, og spørge hende direkte: hvad er det jeg skal her, hvad er min opgave og Hvor skal jeg kanalisere og bruge mine kræfter henne?
Jeg så i omkransen af billederne var der en slangekrop, der snoede sig rundt. Det var tydeligt, at det hele tiden var omkredset af denne energy og væsen – der faciliterede det. Jeg spurgte hvor er hun var, om hun ville møde mig og jeg mærkede at slangen/energien forsvandt ind i min krop, og sagde ”jeg er her allerede” kan du genkende mig? Det var den stemme, der et par gange i min erindring over årene, efter en dyb og vigtig tanke har bekræftet mig. Resten af min rejse, var hun ved min side og blev ved at spørge ”forstår du det nu” – ”se her” og hver gang jeg var i tvivl og forvirret spurgte jeg hvorfor jeg skulle se dette, eller hvad dette skulle betyde. Hver gang kom svaret promte med et billede og mig der fik en AHA oplevelse – det er det, er skulle forstå – og hende der gentagne gange spurgte om jeg nu forstod det. Det føltes som en lærer eller mentor, der sætter sig ned og forsøger at forklare noget, til sin dummeste lærling, men med en omsorg, midt i den vuggende sø, der holdte en fast.
Det næste jeg vil beskrive er en række af oplevelser jeg havde under min rejse:
Jeg havde det i stigende grad som om mit indvendige blev vendt med vrangen ud og trådene i mig, som jeg ikke har kunne finde hoved og hale på blev levende og manifesterede sig for mig. Jeg så ting, jeg ikke anede jeg fandtes og jeg ikke vidste boede i mig. Temaet for min rejse var i høj grad lærdom og indblik i ting – at jeg var en studerende og underviseren viste mig rundt i verden.
Det var som om, at jeg blev trukket ud fra mig selv og min egen krop og stod og kiggede ned på mig, der lå på madrassen – pludselig forstod jeg at dette var hvad de kaldte Ego-død, at man løsrives og ser sig selv. At man vandrer frem og tilbage mellem sin egen krop, sin kapsel og kosmos, det evige univers, der ligger udenfor. Jeg forstod at man ofte følte sig nøgen og frøs uden en krop, og man kan føle sig ”fjern”. Jeg erindrede hvordan jeg havde læst om folk, der forsøgte at beskrive det, men at jeg nu faktisk oplevede og kunne placere det i forhold til, hvad jeg havde hørt dem fortælle.
Jeg fik at vide, at doseringen og kraftvirkningen af den bestemte AYA, som man drikker bestemmer, hvor voldsomt og kraftigt man opfattede disse episoder. Jeg forstod, at jeg havde fået nok til at se og opleve, dykke ned i mig selv, men ikke for meget, sådan at det blev rodet og stormende kaotisk. Selvom virkningen i starten kun kom snigende og jeg begyndte at fundere over om det var ”nok”, var jeg enormt glad for, at jeg ikke tog det skridtet videre og tog imod kop nummer to. Jeg frygter, at jeg ville være blevet blæst mere bagover og fundet alle billederne, rodede og forstyrrende – at det hele havde været et kaos, et stormfuldt hav, som bare havde overvældet mig og sendt mig mod spanden hele aftenen. Det var ikke tilfældet og jeg kunne koncentrere mig om hvad jeg kom for – at finde svar på mine spørgsmål, at få belyst mine evner og finde ud af mere om mig selv.
Jeg så hvordan opdragelse er blevet udført gennem generationer → hvordan at opdragelsen er skredet mod mere selvstændighed og mindre PLIGT, RET og ORDEN, som i høj grad var gældende for generationen før/efter verdenskrigene. Jeg så hvordan min far er blevet påvirket af sin far, hvordan han har taget skridtet tilbage fra den strikse rolle, men alligevel har ført elementer af det videre til mig. Jeg så hvordan at nogle slægter, bibeholder traditioner i højere grad end andre og nogle derfor står mere frem med fastere struktur omkring deres idealer.
Min intention fungerede som et anker, en livline jeg kunne blive ved med at hive fat i, hver gang det blev for mærkeligt, for rodet eller jeg mistede tråden og fatningen af hvad jeg lavede. Jeg kunne mærke at mine egne tanker i høj grad påvirkede oplevelsen, når jeg fik en strøtanke, tog medicinen med det samme fat i det billede og blæste det for fuld hammer ud over det hele. Det var kraftfuldt og uendeligt svært at inddæmme igen. Næste gang det skete, var jeg hurtig til at sige ”undskyld undskyld, det var ikke meningen. Lad mig komme tilbage til det som du vil fortælle mig.”
Jeg så hvordan vi mennesker, små væsener med enormt potentiale, vi kun lever på jorden i et øjeblik, så forsvinder vi igen. Bliver opløst ind i universet. Jeg blev overbevist om, at vi i døden bliver en del af kosmos og at vi svæver ud og bliver en del af det store og hele. Døden skal ikke frygtes, den skal omfavnes, som en gammel ven, der naturligt har fundet dig. Hav ikke ondt af de døde, hav ondt af de levende.
Jeg spurgte AYA forsigtigt om der var mere, om det kunne blive vildere. Hun svarede ”vildere? Ja!” og jeg i næste nu blev jeg skudt gennem et sort hul og ud i universet – der var stjerner og planeter og jeg flød rundt
ude i intetheden. Jeg indså, at jeg IKKE var der for at blive præsenteret for ”det vilde” men med et formel og for at lære noget, for at opnå indsigt. Og straks blev jeg suget ind igen.
Jeg så hvordan hvad vi fylder os med også er hvad der påvirker os. Hvordan koffein, nikotin bevæger sig rundt i kroppen. Hvordan salt, fedt optages og påvirker vores blodomløb. Hvordan at man selv kan ”slippe” følelsen af at skulle bruge det. At det handler om at være i et med sin krop. Jeg så hvordan vores kost i høj grad påvirker det. Hvordan udstrækninger og at bruge sin krop faciliterer et flow stadie, hvor man bedre kan lytte til sin krop.
Der var episoder, særligt omkring min intention, hvor svarene kom promte og med det samme, jeg stod pludselig og var afklaret – at jeg havde fået hvad jeg kom efter. At jeg var mættet, for jeg havde jo noget at gå videre med, at forsøge at arbejde med. Stemmen spurgte, er dette ikke hvad du søger? Eller var det noget andet du ledte efter? Jeg fornemmede, at der var en endnu en sti, en mørk og farlig sti. En som førte ned i et rum af kaos, hvor de fleste forliser og mistes for evigt, men hvor der er mulighed for, at finde noget, der er det værd. Jeg overvejede det, men så, at mennesker går tabt i sumpen og mørket – og jeg valgte lyset, at gå i den retning, hvor min fod var sat.
Efterbehandling
Det hele sluttede med at visionerne svandt ind og blev skyllet ud, som når man åbner et afløb og vandet forsvinder. Jeg lå der og tænkte WOW, sikke en mundfuld og straks meldte stemmen sig i hovedet og spurgte om jeg troede vi var færdige? Nu ville det vanskelige begynde, for hvordan havde jeg opfattet det jeg havde set. I et stykke tid lå jeg bare og talte med denne stemme, som vedblev at spørge ind til forskellige elementer og dele.
Jeg blev hurtigt klar over at det var den rigtige dosering jeg havde fået. Særligt grundet at det var min første gang og en større dosis formentligt havde slået mig helt ud.
Dernæst at min intention havde fungeret som et anker jeg kunne gribe fast i, konstant når billeder bevægede sig ud og blev rodede og jeg blev draget med og helt glemte hvorfor jeg var der. Da jeg følte at de var blevet besvaret, var det faktisk som om medicinen også stoppede, som om at vi blev ”enige” om, at det var jo egentligt målet med det hele.
Mit bedste råd:
- Om du bevidst er kontrollerende eller ej, vil du og dit hoved, din krop forsøge at kæmpe imod de oplevelser du har og de ting du ser. Medicinen arbejder i dig, og den vil søge ind i krogene og så mod det du ikke vil have den til at forholde sig til – det kan sitre i kroppen, når du kæmper imod.
o Giv slip, fortæl dig selv, at det er okay at blive udfordret og spørg dig selv, ”Hvorfor må hun ikke se det her?”.
- Hvordan du forholder dig til det du ser spiller en rolle. De ting du ser og mærker er i sin essens hverken gode eller onde. De er ”bare” projekteringer af dit indre. Hvis du ikke forstår dem, så spørg ”hvad vil du mig?” hvorfor skal jeg se det her. Du lærer ting, du ikke nødvendigvis er bevidst om, at du skal lære.
- Du spørger dit indre, hvad du gerne vil vide om dig selv – du får svar derefter.
- Brug meditation til at finde en intention – det er et anker, du konstant kan tage fat i og spørge AYA om.
- Følg kost i en periode op til, så din krop er fri for unødig salt og fedt.
o Alle ”stoffer” i din krop modvirker og hæmmer effekten – så jo mere du skærer fra, jo renere og nemmere en oplevelse.
- Begynd ikke at eftertænke under AYA, det er ikke ment sådan, det er menigen du skal have opelvelsen – du kan tænke bagefter.
Hvis du har læst så langt, skal du vide at du er det sejeste menneske! Du ønsker at arbejde med dig selv og finde svar samt løse de problemer du oplever i din tilværelse. Du er kaldet til store ting. Lad dette være det første skridt af mange i den rigtige retning. Husk, det er okay at være bange, nervøs – men vær bevidst og klar over hvorfor du er der. Du er en kriger på vej i kamp. Det skal være kaotisk, der er også noget der skal være rodet, men du kan klare det.
Afsluttende vil jeg dele en sætning, som Daniel gav mig inden jeg begyndte min rejse, nemlig at medicinen kender dig, og ikke vil give dig mere end du kan klare.
God rejse.
Anonym.